16 micron merino – Kiwi

25,00 kr.

25 g superfin merinould 16 micron. Især velegnet til tørklæder og beklædning. Beregn meget krymp.

Beskrivelse

16 micron håndfarvet merino – Kiwi ligger i tops (lange baner). Den er særdeles velegnet til filtning af tørklæder, beklædning, tasker, tehætter, hatte og meget mere samt til spinding. Kan bruges til al slags vådfiltning. Beregn en stor krympefaktor (2-3).
De fine fibre gør, at ulden har let ved at trænge igennem diverse stoffer, og den filter lynhurtigt.
Til nålefiltning er den ikke så velegnet, pga. de lange fibre. Bruges dog fint til f.eks. engle, alfer og fugle, der laves meget luftige.
Se hvordan du kan lave engle HER
Der kan strikkes tørklæder, puder og andet interiør af 16 micron håndfarvet merino – Kiwi, hvis man deler de lange baner 6-8 gange  og strikker med tykke pinde (15-25 mm)Men vi anbefaler vores australske merino hertil.
Når du filter med 16 micron håndfarvet merino kan du lægge ulden meget tyndt og jævnt op, hvilket har betydning for det færdige resultat.
Hvis der filtes med 16 micron håndfarvet merino alene, er det vigtigt at lægge ulden op på kryds og tværs, så det filter ordentligt sammen.
Fibertykkelsen har stor betydning, for det man filter. Jo højere tal, jo tykkere er fibrene. De måles i 1/1000 mm som kaldes micron eller my.
Og jo tykkere fibrene er, jo større er risikoen for at de stikker/kradser. Nogen mener at kradsepunktet er 27 micron, men det er vist meget individuelt. Til beklædning og tørklæder vil vi anbefale ikke at gå over 22-23 micron.