Vi søger en, der kunne tænke sig at overtage FILTESTEDET.
Sidst på foråret/først på sommeren forventer jeg at stoppe med FILTESTEDET, og håber selvfølgelig, der er en, der kunne tænke sig at overtage.
Vi får stadig nogle varer hjem, men der vil være nogle, der løbende udgår.
Vi vil køre nogle tilbud i foråret og holde udsalg i butikken den 3.-6. maj, hvor der også er
ULDFESTIVAL i Saltum.
FILTESTEDET er en butik og webshop, hvor vi forhandler alt, du behøver for at filte. Vi har nok landets største udvalg af forskellige uldtyper, silke- og blondestoffer, filtenåle, filteplader kits og meget mere. I FILTESTEDET afholder vi kurser i filtning, laver videovejledninger og diverse filtevejledninger, da vi gerne vil give alle muligheden for at lære at filte.
Butikken er åben efter aftale!
Webshoppen har altid åben!
Filtestedet har eksisteret siden 2001, hvor Bente Ravn Toft startede op i små lokaler. I 2003 flyttede butikken i nye lokaler – et nybygget træhus – på Søndersig 27, Hallund, 9700 Brønderslev.
Her er der mulighed for at afholde kurser og webshoppen kom til.
Bøger
I 2005 fik Bente Ravn Toft udgivet bogen “Filt enkle teknikker” hos forlaget Klematis. I 2008 kom opfølgeren ” Filt fra A – Å”. Begge bøger kan mange steder lånes på bibliotekerne.